Åbningstider

Søen er åben hele døgnet, hele året. Fiskeri er tilladt med gyldigt fiskekort.

Velkommen

Stauning Fiskesø består af to søer, en stor og en mindre, der er forbundne. Samlet set dækker de to søer 10.000 m2. Søen er op til fem meter dyb og er til fluefiskeri.

Stauning Fiskesø er anlagt i et naturskønt område med gode læforhold.

Omgivelserne er handicapvenlige, og overalt er det let at færdes.

Der er borde/bænke, grill, bålplads, legeplads, fælleshus, overdækket terrasse, renserum, dame- og herretoiletter, askebægre og skraldespande.

Som ejer lægger jeg stor vægt på, at området er pænt og rent, og at her er rart at være for både store og små.

Følg stauning fiskesø på

Velkommen til jer alle.

Mange hilsener Birgitte

Priser

Priser pr. Stang (gældende fra 1. januar 2022)

  • 2 timer: 110 kroner / 17 euro.
  • 3 timer: 140 kroner / 20 euro
  • 4 timer: 170 kroner / 24 euro
  • 5 timer: 200 kroner / 28 euro
  • 6 timer: 230 kroner / 32 euro
  • 7 timer: 260 kroner / 36 euro
  • 8 timer: 290 kroner / 40 euro
  • 9 timer: 310 kroner / 43 euro

Ekstra time: 60 dkr. / 9 euro

Børn / Rabat

  • Ét barn op til 12 år kan fiske med børnestang til halv pris sammen med en betalende voksen.
  • Hvis én voksen fisker sammen med to børn under 12 år, så gælder rabatten det ene barn, mens det andet barn betaler fuld pris.

Betaling

  • Kontant betaling og udfyldning af fiskekort foregår ved pulten under den overdækkede terrasse.
  • Der kan betales via MobilePay: 978822. Det er ikke nødvendigt at udfylde fiskekort, når du betaler med MobilePay.
  • Du kan betale med både danske kroner, euro og anden valuta.

Info

Regler

  • Fangstbegrænsning: 2 fisk pr. time pr. stang.
  • Udvis god sportsmanship og tag hensyn til hinanden.
  • Genudsætning af ørreder er IKKE tilladt.
  • Karper SKAL genudsættes.
  • Stør SKAL genudsættes.
  • Det er IKKE tilladt at pilke.
  • Fisk skal slås ihjel umiddelbart efter, at de er kommet på land. Fisk må ikke opbevares levende i net i vandet.

Hunde ved søen

Det er tilladt at have hund i snor med ved søen og på eget ansvar. VÆR OPMÆRKSOM PÅ, at der på gården ved søen bor to søde hunde (tæver), der IKKE er i snor. Du skal derfor være opmærksom på din egen hund, når gårdens hunde kommer forbi.

Fisk

ØRREDER

Der er en stor bestand af regnbueørreder i søen, heraf mange på 3-5 kg.

KARPER

Der er en stor bestand af karper i søen og mindst fire forskellige arter, bl.a. græskarper og fuldskællet spejlkarper. Modsat ørreder, så SKAL karperne genudsættes.

STØR

Der er en enkelt stør i søen. Ved udsætning i efteråret 2020 vejede den 13 kg. Den lader sig ofte se og er let at genkende på størrelsen og den lyse farve. Modsat ørreder, så SKAL støren genudsættes.

Lej Fiskehuset

Inviter til fødselsdag, firmafest, konfirmation eller et andet arrangement i Fiskehuset. Der er siddepladser til 42.

Fiskehuset er hyggeligt og stemningsfuldt og den perfekte ramme om en uformel fest. Gæsterne er velkomne til at benytte alle faciliteter ved søen, f.eks. grill og legeplads. Fiskekort købes separat.

Du kan desuden leje service og en hjælpende hånd med servering og oprydning. Kontakt Birgitte på 20974908.

Det er muligt at benytte fiskehuset gratis uden reservation. Når fiskehuset ikke er reserveret, er det åbent for alle, der færdes ved søen.

Priser:

  • Reservation af fiskehus: 750 dkr.
  • Leje af bestik pr. person: 20 dkr.
  • Opvask pr. person: 20 dkr.
  • Varmeblæser: 200 dkr.

Kontakt

ADRESSE

Hølletvej 1, Stauning, 6900 Skjern.

ÅBNINGSTIDER

Søen er åben hele døgnet, hele året. Fiskeri er tilladt med gyldigt fiskekort.

EJEREN

Stauning Fiskesø ejes af Birgitte Vinding.